|
Onsdag
d. 25. maj.
Kl. 5:30 var tidspunktet hvor mit første IVCA rally skulle begynde.
Det var 25. gang der blev afholdt IVCA rally, og i år var det i byen
Bad Brückenau i Tyskland.
IVCA er et stort internationalt veterancykel træf som afholdes en
gang årligt skiftevis i forskellige lande verden over.
Cyklen
Med i bilen havde jeg min FDB cykel. Det var en almindelig herrecykel
fra perioden omkring 1. verdenskrig. Den hørte ikke til blandt
de dyreste cykler, og den har kunnet købes over hele landet.
Den kunne fås i en 24" herremodel og en 22" damemodel,
og så kunne kunden frit vælge cyklens udstyr fra FDB's cykelkatalog
for den periode.
Min cykel mangler at få tegnet stafferingerne op igen, den var oprindeligt
udsmykket med to tynde stafferinger rundt på stellet.Håndtagene
der er blå malede, er af træ, og en tro kopi af de originale
træhåndtag hvad angår form og farve valg.
Turen og ankomsten
Turen ned gennem Tyskland forløb fint uden kødannelser,
og jeg var ved Deutsches Fahrrad Museum i Bad Brückenau kl. ca. 14.
Ved ankomsten forestod registreringen.
Ellers gik første
dag med at kigge sig om i Museet, og lade sig indfinde på Pensionat
Villa Lakota, som meget praktisk lå lige bag museet. Pensionatet
gæstede andre 20 personer, alle med relation til IVCA rallyet.
Deutsches Fahrrad Museum er et flot museum der holder til i en ca. 1000
km. stor herskabelig villa. Museet er i to etager hvor cyklerne præsenteres
i forskellige grupper; de tidligste cykler, eksperimentalcykler, liggecykler,
en cykelforretning fra ca. 1900 m.v. Til museet er endvidere et værksted,
en stor ankomsthal, en café, en butik og der forefindes elevator
og andre handicapvenlige foranstaltninger.
Tidligt onsdag morgen var dem der ville deltage i årets "Century"
taget af sted. En "Century" er 100 engelske miles (160 km).
Der var 25 der stillede op til start, heraf gennemførte de 7, mens
resten nøjedes med en ½ Century. Af de 7 der gennemførte
var der flere højhjulede cykler imellem.
Om aftenen var der spisning i Kong Ludwigs sal i den nærliggende
Spapark, og samtidig var det den officielle åbning af det. 25. IVCA
rally. Der deltog folk fra hele verden, flest var med fra Europa, men
der var også mødt folk frem fra U.S.A. og Australien.
Mange lande tager af sted i grupper, som alle bor på samme hotel,
sidder ved samme bord osv. "Det er en fantastisk måde at rejse
på. Vi ved at vi hvert år skal et nyt sted hen, og vi ved
at vi hvert år kommer til at møde de samme gode venner som
vi rejser med hvert år", fortalte en mand fra Belgien. Nogle
af deltagerne havde været med så mange år, at deres
børn nu selv var blevet voksne, og det var ikke ualmindeligt at
man kunne møde 4 generationer, alle lige begejstret for cykler,
og for at dystre mod hinanden naturligvis. Jeg fornemmede hurtigt at det
var som en stor familie, hvor alle kendte hinanden. Den første
aften satte jeg mig hos en belgisk gruppe, og her blev jeg i løbet
af kort tid grundigt præsenteret for alle 20-25 personer rundt om
bordet, med baggrund, familierelationer dårlige vaner m.v. Man kom
til at føle sig meget velkommen lige fra første færd.
Torsdag d. 26.
maj.
Startede, som de øvrige dage, med stumpemarked bag museet. Her
kunne man købe alt hvad man måtte mangle til sin veteran
cykel, der var også mulighed for at købe hele veterancykler,
enten højhjulede cykler fra 1880érne, eller nyere racer
og turistcykler fra 20-40érne.
Kl. 10:00 var der arrangeret en "Heilquellentour" (helsekildetur).
Her var vi tre grupper (forskelligt sprogorienteret) som kørte
rundt i Kurparken og så og smagte på de forskellige naturlige
kilder som var dér. Vejret var på hele turen helt fantastisk,
med højt solskin, 25-35 °C, så det var meget forfriskende
at smage på dette 4-5 °C vand. Der var stor forskel på
smagen på de forskellige kilder, nogle var let syrlige, mens andre
smagte af svovl, men alle havde de et naturligt indhold af CO2. Ved den
ene kilde var der indrettet en større sal, hvor mange ældre
mennesker dagligt indfandt sig for at drikke af dette helse vand som,
efter sigende, skulle kunne helbrede en for diverse sygdomme og skavanker.
Man kunne så købe et klippekort som kunne indløses
til glas med dette forfriskende vand, hvorefter man satte sig ind i en
tilstødende sal og lyttede til den beroligende jazz musik fra et
levende orkester.
Ved en anden kilde
var der lavet et bad, ca. ½ meter dybt, som man skulle gå
igennem. Vandet var 4-5 °C, så det var med at holde sig bevægelse
hele tiden. Også denne oplevelse var meget forfriskende, og gjorde
(efter sigende) os alle i stand til at klare store udfordringer.
Det blev der også
brug for senere om torsdagen var der nemlig arrangeret et bjergløb
med stigninger på over 15 %. Deltagerne blev sendt af sted enkeltvis
og der blev nøje foretaget tidtagning på hver enkelt deltager.
Feltet var meget broget med racercykler, turistcykler, safety cykler og
højhjulede cykler. Bagefter var der præmieuddeling, retfærdigvis
inden for forskellige klasser, såsom: Højhjulede cykler,
damer, racercykler m.fl.
Inden middag var der
årsmødet for IVCA, som blev indledt med at der blev holdt
1 min. stilhed til ære for englænderen Ron Sant der gik bort
september 2004. Det var tydeligt, at han havde efterladt sig et stort
indtryk blandt de tilstedeværende. Inden IVCA rallyet begyndte,
blev der afholdt et minde-løb til ære for Ron.
Der var 8 deltagere der deltog i dette løb, som kørte fra
Riga i Letland, til Litauen, Rusland (Kaliningrad) til Polen (Gdansk)
hvorfra de fortsatte med tog til Frankfurt, og deltog i Century og resten
af IVCA rallyet.
Årsmødet
fortsatte med at bestyrelsen berettede for året, beholdningen, og
for de kommende arrangementer.
Om aftenen, kl. 22:00 var der nattekørsel, hvor cyklerne kun måtte
udstyres med tidssvarende lygter, for min cykels vedkommende havde jeg
medbragt en ASP stearinlys lygte, med matteret glas, - i øvrigt
den eneste af slagsen blandt de øvrige godt 220 cykler. Det var
en stor oplevelse at køre rundt i bælgravende mørke
med en lygte der kun giver lys op til 20 cm. fra lygtens glas, sammenholdt
med at kun de færreste cykler hverken havde baglys eller et reflekterende
katteøje på. Man fik en glimrende fornemmelse af hvordan
der har været at køre rundt på cykel om aftenen i gamle
dage. De lygter der lyste bedst op var karbidlygterne, som endda gav et
bedre lys end selv de mest moderne cykellygter i dag giver.
Fredag d. 27. maj.
Kl. 10 skulle der tages gruppebillede, som senere om aftenen blev udleveret
til alle.
Bagefter stod der PICKNICK på programmet, til det formål havde
vi alle fået udleveret en lille picknick-kurv om onsdagen med plastik
service, kopper, bestik og tallerkner, til 4 personer. Til picknick turen
hørte også et tæppe og en pose med mad og drikkevarer.
Vi samledes i grupper af 4 personer, hvoraf kun én person medbragte
sin kurv. I min gruppe var der kun en person der havde bagagebærer
på, - hvilket var heldigt for os andre
Forud lå en tur på ca. 25-30 km ad stier, og på hovedvejen,
igennem små byer og langs floder, inden vi endte i gården
på en meget stor 4-sidet bygning. Bygningen blev i dag anvendt som
et hjem for ældre mennesker med psykiske lidelser. De fik sig helt
klart en stor oplevelse, da hele den store plæne i midten blev optaget
af mere end 220 personer med deres cykler i alle afskygninger.
Mens cyklerne måtte stå i den bagende sol, søgte alle
menneskerne ind i skyggen som de mange træer skaffede.
Det var en meget flot planlagt picknick hvor der absolut var sørget
for alskens spiselige og drikkelige fornøjelser.
Kl. 16 blev der afholdt
d. 8. cykelauktion i Lola-Montez Sal i Kursalen. Det var en noget anderledes
auktion end dem jeg har været med til før. På alle
ting var der angivet mindste priser, og de fleste synes at være
enige om at disse var sat meget højt. Derfor nøjedes mange
med blot at kigge. Af de 80 genstande der var, blev kun lidt under halvdelen
solgt på selve auktionen, heraf de fleste til mindsteprisen, kun
få varer var der flere der bød på.
Bagefter blev vi alle sat udenfor døren, og blev kaldt ind en for
en. Så måtte vi betale for den vare vi havde budt på,
og kunne desuden få lov til at købe de varer der ikke var
blevet solgt under auktionen til den mindstepris de var sat til. På
den måde endte det med at næsten alle genstande alligevel
blev solgt.
Senere var der så
aftensmad, og om aftenen blev der afholdt diskotek for dem der havde lyst
til dette.
Lørdag d.
28. maj.
Kl. 10:30 var der afgang til kostume turen. Til denne gjaldt at vi skulle
have tidstypisk tøj på og vi blev delt ind i grupper efter
cyklernes årgange, sådan at de ældste cykler kørte
forrest.
På trods af at der ikke måtte deltage replika cykler, var
der alligevel en del af dem med i dette års rally. Det var ellers
kun træcykler, løbe maskiner/hobby horses der fik lov at
køre med som replika, men andre replika cykler fik alligevel lov
til at deltage til kostume turen så længe de lå bagerst
i feltet.
Vi gjorde holdt på
rådhuset i Bad Brückenau. Her var der mulighed for at få
drikkevare, samtidig med at der blev holdt taler fra værtskomiteen
og fra byens borgmester.
På det tidspunkt var temperaturen tæt på de 35 °C
og sammenholdt med at vi alle havde vores meget varme tidstypiske tøj
med, så var der mange der led i varmen.
Tilbage i Kurparken
Bagefter kørte vi tilbage til Kurparken hvor vi holdt picknick
igen. I Kurparken var der også mulighed for at få testet sin
motion og sit BMI tal.
Kl. 13 begyndte en
cykelfest i parken. Her blev der konkurreret på en opstillet bane
i forskellige kategorier: Hobby horses, træcykler, trehjulede cykler,
safety cykler med luftgummiringe for mænd, - tilsvarende for damer,
tandem cykler og cykelbil race. Rendyrket underholdning for alle, ung
som gammel og selvfølgelig var der præmier til alle deltagerne.
Om aftenen var der
galla afslutning med levende orkester og dans. Ved samme lejlighed blev
der delt præmier ud til deltagerne af årets Century. Der blev
også delt sær-præmier ud til de personer der havde været
med i flest år, - til Rusland for at være det sidste nye tilkomne
land til IVCA, dertil et væld af præmier i andre anledninger,
bl.a. modtog jeg sammen med Liechtenstein en præmie for de lande
der var repræsenteret med bare 1 medlem.
Mange benyttede også
lejligheden til at gå rundt og tage afsked med hinanden og tale
om hvornår man skulle ses igen.
Søndag d. 29. maj.
Min første IVCA tur skulle slutte med at blev ramt af feber, hvilket
ikke er sjovt at have i 30 °C varme.
Der stod "Fahrradfrühshoppen" på programmet om søndagen,
og dermed var der dømt ren afslapning i og udenfor museets café.
Der blev drukket vand, øl, kaffe eller hvad man måtte have
lyst til, mens et orkester spillede "big band" musik, som en
amerikaner glædeligt konstaterede, "Oh, it's Glenn Miller",
og så blev der nynnet med.
En lille hurtig impulsiv
cykeltur blev arrangeret for dem der måtte have lyst, - den gik
til Bad Brückenau´s lokale iskiosk.
Ellers gik tiden med at folk planlagde deres hjemrejse.
Kl. 16 var det tid for mig til at sige farvel og tak for i år, og
begive mig hjemad.
Turen hjem forløb ligeså fint som turen hertil. Med masser
af meget lange bilkøer - i modsatte side, gik turen de 700 km tilbage
til Danmark.
Kl. ca. 02 om natten var jeg atter hjemme, - gik i seng og overgav mig
til influenzaen.
Næste års
arrangement er i Canada, hvor det afholdes sammen med The Wheelmen.
I år 2007
bliver 27. IVCA rally formodentligt holdt i Østrig.
I år 2008
bliver det 28. IVCA rally afholdt i England fra d. 7.-11. maj. Det bliver
omkring The National Motor Museum, Beaulieu nær Southampton.
Af Brian Rosenberg, formand for MuseumsCyklisterne, Danmark |
|