Cykelhistoriska Föreningen - Artiklar

Cykelfest i Tyskland

Onsdag d. 25. maj.
Kl. 5:30 var tidspunktet hvor mit første IVCA rally skulle begynde. Det var 25. gang der blev afholdt IVCA rally, og i år var det i byen Bad Brückenau i Tyskland.
IVCA er et stort internationalt veterancykel træf som afholdes en gang årligt skiftevis i forskellige lande verden over.

Cyklen
Med i bilen havde jeg min FDB cykel. Det var en almindelig herrecykel fra perioden omkring 1. verdenskrig. Den hørte ikke til blandt de dyreste cykler, og den har kunnet købes over hele landet.
Den kunne fås i en 24" herremodel og en 22" damemodel, og så kunne kunden frit vælge cyklens udstyr fra FDB's cykelkatalog for den periode.
Min cykel mangler at få tegnet stafferingerne op igen, den var oprindeligt udsmykket med to tynde stafferinger rundt på stellet.Håndtagene der er blå malede, er af træ, og en tro kopi af de originale træhåndtag hvad angår form og farve valg.

Turen og ankomsten
Turen ned gennem Tyskland forløb fint uden kødannelser, og jeg var ved Deutsches Fahrrad Museum i Bad Brückenau kl. ca. 14. Ved ankomsten forestod registreringen.

Ellers gik første dag med at kigge sig om i Museet, og lade sig indfinde på Pensionat Villa Lakota, som meget praktisk lå lige bag museet. Pensionatet gæstede andre 20 personer, alle med relation til IVCA rallyet.
Deutsches Fahrrad Museum er et flot museum der holder til i en ca. 1000 km. stor herskabelig villa. Museet er i to etager hvor cyklerne præsenteres i forskellige grupper; de tidligste cykler, eksperimentalcykler, liggecykler, en cykelforretning fra ca. 1900 m.v. Til museet er endvidere et værksted, en stor ankomsthal, en café, en butik og der forefindes elevator og andre handicapvenlige foranstaltninger.
Tidligt onsdag morgen var dem der ville deltage i årets "Century" taget af sted. En "Century" er 100 engelske miles (160 km). Der var 25 der stillede op til start, heraf gennemførte de 7, mens resten nøjedes med en ½ Century. Af de 7 der gennemførte var der flere højhjulede cykler imellem.
Om aftenen var der spisning i Kong Ludwigs sal i den nærliggende Spapark, og samtidig var det den officielle åbning af det. 25. IVCA rally. Der deltog folk fra hele verden, flest var med fra Europa, men der var også mødt folk frem fra U.S.A. og Australien.
Mange lande tager af sted i grupper, som alle bor på samme hotel, sidder ved samme bord osv. "Det er en fantastisk måde at rejse på. Vi ved at vi hvert år skal et nyt sted hen, og vi ved at vi hvert år kommer til at møde de samme gode venner som vi rejser med hvert år", fortalte en mand fra Belgien. Nogle af deltagerne havde været med så mange år, at deres børn nu selv var blevet voksne, og det var ikke ualmindeligt at man kunne møde 4 generationer, alle lige begejstret for cykler, og for at dystre mod hinanden naturligvis. Jeg fornemmede hurtigt at det var som en stor familie, hvor alle kendte hinanden. Den første aften satte jeg mig hos en belgisk gruppe, og her blev jeg i løbet af kort tid grundigt præsenteret for alle 20-25 personer rundt om bordet, med baggrund, familierelationer dårlige vaner m.v. Man kom til at føle sig meget velkommen lige fra første færd.

Torsdag d. 26. maj.
Startede, som de øvrige dage, med stumpemarked bag museet. Her kunne man købe alt hvad man måtte mangle til sin veteran cykel, der var også mulighed for at købe hele veterancykler, enten højhjulede cykler fra 1880érne, eller nyere racer og turistcykler fra 20-40érne.
Kl. 10:00 var der arrangeret en "Heilquellentour" (helsekildetur). Her var vi tre grupper (forskelligt sprogorienteret) som kørte rundt i Kurparken og så og smagte på de forskellige naturlige kilder som var dér. Vejret var på hele turen helt fantastisk, med højt solskin, 25-35 °C, så det var meget forfriskende at smage på dette 4-5 °C vand. Der var stor forskel på smagen på de forskellige kilder, nogle var let syrlige, mens andre smagte af svovl, men alle havde de et naturligt indhold af CO2. Ved den ene kilde var der indrettet en større sal, hvor mange ældre mennesker dagligt indfandt sig for at drikke af dette helse vand som, efter sigende, skulle kunne helbrede en for diverse sygdomme og skavanker. Man kunne så købe et klippekort som kunne indløses til glas med dette forfriskende vand, hvorefter man satte sig ind i en tilstødende sal og lyttede til den beroligende jazz musik fra et levende orkester.

Ved en anden kilde var der lavet et bad, ca. ½ meter dybt, som man skulle gå igennem. Vandet var 4-5 °C, så det var med at holde sig bevægelse hele tiden. Også denne oplevelse var meget forfriskende, og gjorde (efter sigende) os alle i stand til at klare store udfordringer.

Det blev der også brug for senere om torsdagen var der nemlig arrangeret et bjergløb med stigninger på over 15 %. Deltagerne blev sendt af sted enkeltvis og der blev nøje foretaget tidtagning på hver enkelt deltager. Feltet var meget broget med racercykler, turistcykler, safety cykler og højhjulede cykler. Bagefter var der præmieuddeling, retfærdigvis inden for forskellige klasser, såsom: Højhjulede cykler, damer, racercykler m.fl.

Inden middag var der årsmødet for IVCA, som blev indledt med at der blev holdt 1 min. stilhed til ære for englænderen Ron Sant der gik bort september 2004. Det var tydeligt, at han havde efterladt sig et stort indtryk blandt de tilstedeværende. Inden IVCA rallyet begyndte, blev der afholdt et minde-løb til ære for Ron.
Der var 8 deltagere der deltog i dette løb, som kørte fra Riga i Letland, til Litauen, Rusland (Kaliningrad) til Polen (Gdansk) hvorfra de fortsatte med tog til Frankfurt, og deltog i Century og resten af IVCA rallyet.

Årsmødet fortsatte med at bestyrelsen berettede for året, beholdningen, og for de kommende arrangementer.
Om aftenen, kl. 22:00 var der nattekørsel, hvor cyklerne kun måtte udstyres med tidssvarende lygter, for min cykels vedkommende havde jeg medbragt en ASP stearinlys lygte, med matteret glas, - i øvrigt den eneste af slagsen blandt de øvrige godt 220 cykler. Det var en stor oplevelse at køre rundt i bælgravende mørke med en lygte der kun giver lys op til 20 cm. fra lygtens glas, sammenholdt med at kun de færreste cykler hverken havde baglys eller et reflekterende katteøje på. Man fik en glimrende fornemmelse af hvordan der har været at køre rundt på cykel om aftenen i gamle dage. De lygter der lyste bedst op var karbidlygterne, som endda gav et bedre lys end selv de mest moderne cykellygter i dag giver.

Fredag d. 27. maj.
Kl. 10 skulle der tages gruppebillede, som senere om aftenen blev udleveret til alle.
Bagefter stod der PICKNICK på programmet, til det formål havde vi alle fået udleveret en lille picknick-kurv om onsdagen med plastik service, kopper, bestik og tallerkner, til 4 personer. Til picknick turen hørte også et tæppe og en pose med mad og drikkevarer.
Vi samledes i grupper af 4 personer, hvoraf kun én person medbragte sin kurv. I min gruppe var der kun en person der havde bagagebærer på, - hvilket var heldigt for os andre…
Forud lå en tur på ca. 25-30 km ad stier, og på hovedvejen, igennem små byer og langs floder, inden vi endte i gården på en meget stor 4-sidet bygning. Bygningen blev i dag anvendt som et hjem for ældre mennesker med psykiske lidelser. De fik sig helt klart en stor oplevelse, da hele den store plæne i midten blev optaget af mere end 220 personer med deres cykler i alle afskygninger.
Mens cyklerne måtte stå i den bagende sol, søgte alle menneskerne ind i skyggen som de mange træer skaffede.
Det var en meget flot planlagt picknick hvor der absolut var sørget for alskens spiselige og drikkelige fornøjelser.

Kl. 16 blev der afholdt d. 8. cykelauktion i Lola-Montez Sal i Kursalen. Det var en noget anderledes auktion end dem jeg har været med til før. På alle ting var der angivet mindste priser, og de fleste synes at være enige om at disse var sat meget højt. Derfor nøjedes mange med blot at kigge. Af de 80 genstande der var, blev kun lidt under halvdelen solgt på selve auktionen, heraf de fleste til mindsteprisen, kun få varer var der flere der bød på.
Bagefter blev vi alle sat udenfor døren, og blev kaldt ind en for en. Så måtte vi betale for den vare vi havde budt på, og kunne desuden få lov til at købe de varer der ikke var blevet solgt under auktionen til den mindstepris de var sat til. På den måde endte det med at næsten alle genstande alligevel blev solgt.

Senere var der så aftensmad, og om aftenen blev der afholdt diskotek for dem der havde lyst til dette.

Lørdag d. 28. maj.
Kl. 10:30 var der afgang til kostume turen. Til denne gjaldt at vi skulle have tidstypisk tøj på og vi blev delt ind i grupper efter cyklernes årgange, sådan at de ældste cykler kørte forrest.
På trods af at der ikke måtte deltage replika cykler, var der alligevel en del af dem med i dette års rally. Det var ellers kun træcykler, løbe maskiner/hobby horses der fik lov at køre med som replika, men andre replika cykler fik alligevel lov til at deltage til kostume turen så længe de lå bagerst i feltet.

Vi gjorde holdt på rådhuset i Bad Brückenau. Her var der mulighed for at få drikkevare, samtidig med at der blev holdt taler fra værtskomiteen og fra byens borgmester.
På det tidspunkt var temperaturen tæt på de 35 °C og sammenholdt med at vi alle havde vores meget varme tidstypiske tøj med, så var der mange der led i varmen.

Tilbage i Kurparken
Bagefter kørte vi tilbage til Kurparken hvor vi holdt picknick igen. I Kurparken var der også mulighed for at få testet sin motion og sit BMI tal.

Kl. 13 begyndte en cykelfest i parken. Her blev der konkurreret på en opstillet bane i forskellige kategorier: Hobby horses, træcykler, trehjulede cykler, safety cykler med luftgummiringe for mænd, - tilsvarende for damer, tandem cykler og cykelbil race. Rendyrket underholdning for alle, ung som gammel og selvfølgelig var der præmier til alle deltagerne.

Om aftenen var der galla afslutning med levende orkester og dans. Ved samme lejlighed blev der delt præmier ud til deltagerne af årets Century. Der blev også delt sær-præmier ud til de personer der havde været med i flest år, - til Rusland for at være det sidste nye tilkomne land til IVCA, dertil et væld af præmier i andre anledninger, bl.a. modtog jeg sammen med Liechtenstein en præmie for de lande der var repræsenteret med bare 1 medlem.

Mange benyttede også lejligheden til at gå rundt og tage afsked med hinanden og tale om hvornår man skulle ses igen.

Søndag d. 29. maj.
Min første IVCA tur skulle slutte med at blev ramt af feber, hvilket ikke er sjovt at have i 30 °C varme.
Der stod "Fahrradfrühshoppen" på programmet om søndagen, og dermed var der dømt ren afslapning i og udenfor museets café. Der blev drukket vand, øl, kaffe eller hvad man måtte have lyst til, mens et orkester spillede "big band" musik, som en amerikaner glædeligt konstaterede, "Oh, it's Glenn Miller", og så blev der nynnet med.

En lille hurtig impulsiv cykeltur blev arrangeret for dem der måtte have lyst, - den gik til Bad Brückenau´s lokale iskiosk.
Ellers gik tiden med at folk planlagde deres hjemrejse.
Kl. 16 var det tid for mig til at sige farvel og tak for i år, og begive mig hjemad.
Turen hjem forløb ligeså fint som turen hertil. Med masser af meget lange bilkøer - i modsatte side, gik turen de 700 km tilbage til Danmark.
Kl. ca. 02 om natten var jeg atter hjemme, - gik i seng og overgav mig til influenzaen.

Næste års arrangement er i Canada, hvor det afholdes sammen med The Wheelmen.

I år 2007 bliver 27. IVCA rally formodentligt holdt i Østrig.

I år 2008 bliver det 28. IVCA rally afholdt i England fra d. 7.-11. maj. Det bliver omkring The National Motor Museum, Beaulieu nær Southampton.

Af Brian Rosenberg, formand for MuseumsCyklisterne, Danmark